I Danmark har vi en unik tradition for at skabe smukt og tidløst design, der holder i generationer.

På værkstedet bygger erfarne møbelhåndværkere hvert køkken fra bunden på ægte snedker-manér.

Da Multiforms grundlægger Carsten Michelsen i 1982 designede køkkenet Form 1, tog han tråden op fra disse traditioner og skabte et snedkerkøkken, der i dag betragtes som en klassiker med sit enkle, tidløse udtryk samt gedigne og kompromisløse håndværk.
”Det er stadig de håndværksmæssige traditioner, vi bygger alle vores designlinjer ud fra, og vi går ikke på kompromis med noget som helst. Igennem årene har vi tilføjet flere overflader og tilpasset sortimentet til at favne det funktionelle, men selve designet er fuldstændig det samme.
Vi tror på kompromisløs kvalitet og et køkken, der holder i generationer i en verden af forbrug.
Marketingchef hos Multiform
“Et Form 1 køkken er håndlavet efter traditionelle principper i massivt træ og med massive korpuskanter, hvilket understreger den danske snedkertradition,” fortæller marketingchef Anita Barner Ibsen og tilføjer: ”Når vi fremstiller et Form 1 køkken skaber vi det smukke, ensartede udtryk ved at lægge den allerfineste finérkvalitet uden på det massive træ. En detalje, der stiller ultimative krav til håndværket og den nøje udvalgte, kvartskårne finer.”
Form 1 køkkenet bliver, i lighed med alle køkkener fra Multiform, designet og produceret i Danmark på virksomhedens snedkeri i Kibæk.
Erfarne møbelhåndværkere skaber hvert eneste køkken fra bunden på ægte snedker-manér: Alt træ og finer håndsorteres, alle skuffer håndlaves, og der anvendes dyvler, tapper og svalehalezinkninger, så de tidløse designs understøttes af eksklusivt håndværk, der kan holde hele livet.
Køkkenets danske designklassiker

Farver fylder mere og mere i vores boligindretning og har også gjort sit indtog i køkkenet. Hos Multiform kan man få et snedkerkøkken, som forener tidløst design med et sofistikeret farvevalg. For eksempel fås Form 1 køkkenet i mange forskellige udgaver med farvet bejdse – blandt andet i tonerne brun, grøn og blå – der fremhæver de elegante detaljer og egetræets smukke strukturer og aftegninger. Bejdsen skaber et udtryk, der på én og samme tid er personligt, moderne og klassisk. På den måde kan man få køkkenet til at spille perfekt sammen med boligens øvrige arkitektur og indretning.
Alle Multiforms køkkenskuffer håndlaves efter klassiske snedkerprincipper på værkstedet.
